Værktøjsfremstilling

Formværktøjet spiller en central rolle ved støbning af gummi. Kvaliteten af værktøjet har indflydelse på det færdige gummiemnes finish, overflade, hærdning og regularitet. Emnets formgivning, størrelse og kompleksitet er - foruden niveauet i stålkvalitet og forarbejdning - betydende for den initialomkostning, værktøjet repræsenterer ved støbning af gummi- og silikoneformdele.

Produktionsmetode, procestid og kapacitet i værktøjet skal også vurderes i forhold til de ønskede seriestørrelser, time-to-market og slutproduktets levetid. Alt sammen parametre, der må overvejes nøje ved den indledende produktionsplanlægning.

Codan Tech har stor erfaring med udvikling af værktøjer. Lige fra storformat formdele med lange procestider og begrænsede krav til finish og tolerancer til miniaturedele (micro moulding) i mange-kavitetsværktøjer med kort procestid og ekstreme finish- og tolerancekrav.

Der bindes forholdsvis mange udviklingsressourcer i design og fremstilling af støbeværktøjet. Design, test og værktøjsjustering er afgørende for den efterfølgende serieproduktion. Derfor arbejder Codan Tech altid tæt sammen med kunden om udvikling og tilpasning af værktøjer. Codan Tech benytter flere erfarne og kompetente værktøjspartnere - alt efter kvalitetskrav og kompleksistet i den konkrete sag.

Vi har særlig stor erfaring med high-end værktøjsfremstilling til produkter med særlige krav til kvalitet eller kompleksitet, men producerer også med værktøjer i billigere stål- og finishkvalitet eller lavere grad af formkompleksitet.

             Del denne side med andre: