Oil & Gas | Refinery | Pump & Valve

Betech er en solid og erfaren leverandør til offshore sektoren. Indenfor eksempelvis varmevekslere, flanger & rørføring, gasturbiner, udstødningssystemer og aggressive miljøer i den petrokemiske procesindustri løser vi krævende - og ofte banebrydende - tætningsopgaver.

Kunderne drager fordel af vores alsidige program, et fleksibelt produktionsanlæg og produktspecialister med et dybt og tværgående erfaringsgrundlag.

Eksempelvis fører vi et omfattende program af avancerede flangepakninger, der anvendes i korrosionsangrebne miljøer uden renovering og udskiftning af de korroderede flanger, som traditionelt har været påkrævet.

Til en sektor, der kendetegnes ved forholdsvis store anlægsdimensioner udenfor gængse standarder, tilbyder vi også konfektionering af tætninger i kemikalie- og brandresistente materialer.

I samarbejde med konstruktører og vedligeholdelsesfolk optimerer Betech tætningsløsningerne, så de er både levetidsforlængende, omkostningseffektive og miljøvenlige.

I vedligeholdelsesopgaver ofshore er leveringstiden også en yderst kritisk faktor. Lagerføring af kritiske artikler samt en smidig specialfremstilling i små seriestørrelser er andre af vores kendemærker som leverandør til kunder den maritime sektor.

Mange af Betechs produktspecialer finder således anvendelse i olie-, gas- og fafinaderiindustrien: Pakninger, gummitætninger, tætninger og varmeresistente produkter af glas-keramisk materiale, vibrationsdæmpning, beskyttelsesbælge og forarbejdede metalemner.

Uanset det gælder fremstilling og reparation af store motorer eller petrokemisk udvinding og raffinering, er udfordringen hele tiden at fastholde konkurrenceevnen i et internationalt marked for energiproduktion, søtransport og rafinering.

Industrien mødes også med regionale, energipolitiske krav om øget selvforsyning, høj udnyttelsesgrad i energiproduktionen og lave emissioner til miljøet. Betech er en aktiv partner i disse tekniske udfordringer.

             Del denne side med andre: