Fakta: Luftpude case

Branche / Industri

Icon Other Industries   Motorredskaber, transport- og løfteudstyr
     

Virksomhed

Unavngiven.

Produkt / Anlægstype

Oppustelig luftpude til anbringelse mellem gods for at ungå beskadigelser under transport.

Applikation

Mekanisk montering af tætningsring i ventilfalsen på lufttrykslangen til luftpude-systemet.

Problem & udfordring

Efter en relativ stor udvidelse af tætningsringen under monteringen, skal den trække sig sammen til oprindelig størrelse og kunne modstå et højt driftstryk. 

I standard-gummier kan der være et modsætningsforhold mellem elasticitet og stabilitet (tætningsevne) under højt tryk.

Produkt & løsning

Vi fandt frem til en løsning i en ny silikone-compound som bedre end gummi-compounds kunne løse opgaven.

O-ringenes Herrer

At skabe en O-ring som skal tåle at blive udvidet til bristepunktet for dernæst at trække sig sammen til sin oprindelige størrelse og stadig bevare sin tætningsevne – det var udfordringen!


Opustelige luftpuder

Vores kunde fremstiller oppustelige luftpuder til beskyttelse og fiksering af gods under transport.

De tomme puder placeres i mellemrummene i det opstablede gods og fyldes med luft. Luftpudernes ventilsystemer sikrer, at puderne ikke "taber pusten" under lange transporter, hvor de ofte udsættes for tryk på flere tons.

Når godset har nået sin destination, tømmes luftpuderne for luft, hvorefter puderne kan bruges igen og igen.


Udfordringen

Efter at have vundet ordren i en benhård priskonkurrence, blev vi stillet over for en række nye krav til produktet, som var næsten umulige at opfylde.

I produktionsprocessen er der nogle gribetænger, som  udvider O-ringen til 5 dobbelt størrelse med et træk på 3,5 kg. Herefter placeres O-ringen over ventilfalsen, hvorefter gribetængerne slipper O-ringen. Efter denne kraftige udvidelse skal O-ringen hurtigt trække sig sammen til sin oprindelige størrelse med en tiendedels nøjagtighed og samtidig bevare sin oprindelige tætningsevne.


Processen – trial and error

Et produkt med de egenskaber havde vi ikke i sortimentet, så vi måtte udvikle et helt nyt produkt.

Udfordringen bestod nu i at få fremstillet en ny gummi-compound, som havde de ønskede egenskaber, og derefter få fremstillet O-ringene i det givne materiale, uden at gummiets særlige egenskaber gik tabt i selve støbeprocessen. Og det er svært. For ét er at få produceret nogle få emner under en meget kontrolleret fremstillingsproces, noget andet og langt sværere er at få det samme gode resultat, når produktet skal masseproduceres.

Når man løser opgaven og oplever, at kundens produkt fungerer optimalt, så er det en stor tilfredsstillelse. Så har vi levet op til vores egen mission og værdisætning: "Improving your products"

Vi fik fremstillet en gummi-compound med de ønskede egenskaber. Men da vi så testede det masseproducerede produkt, viste det sig, at noget af O-ringens fleksibilitet var gået tabt i processen, hvilket vi ikke kunne acceptere. Vi måtte tilbage til vores underleverandører og fremsætte vores krav til produktet igen, men konklusionen blev, at vi måtte gå helt andre veje.


Løsningen

Vi kom frem til en compound - en helt ny type silicone - som havde en fremragende brudforlængelse. Vi lavede så en række tests på basis af den nye silicone - og endelig lykkedes det! Vi havde udviklet en helt unik compound, som havde nøjagtig de egenskaber kunden efterlyste.


Vi vil gøre en forskel

Succeskriteriet er viden og vedholdenhed. Vi ser det som vores opgave at kende til de bedste og mest innovative leverandører af compounds og bearbejdning på verdensmarkedet. Sammen med disse firmaer udvikler vi til stadighed vores kompetence, og det gør os i stand til at levere produkter med ganske bestemte egenskaber. Med andre ord: Vi vil levere løsninger, der virker optimalt.


Udbytte og målsætning

Når man befinder sig midt i processen, er man til tider temmelig frustreret. Men når man så løser opgaven og oplever, at kundens produkt til slut fungerer optimalt, så er det en stor tilfredsstillelse. Så er det, vi har levet op til vores egen målsætning, som også udtrykkes i vores slogan: "Improving your products". Og det er noget, både vi og kunderne sætter pris på!

             Del denne side med andre: