Marine | Power Plant | HVAC

Betech er specialleverandør hos fjernvarmeindustrien og kraftvarmeværkerne i Danmark. Også til den øvrige Heating, Ventilation og Air Conditioning industri leveres effektive og utraditionelle løsninger.

Kraftvarmeværker og fjernvarme-installatører, producenter af gaskedler og fjernvarmeunits, producenter, montører og reparatører af ventilations- og køleanlæg samt den petrokemiske industri er vores kunder i denne del af energibranchen.

Temperaturområder fra -240 oC til +1000 oC
pH-områder fra 1-14
Ingen eller kun minimal emission til miljøet
Høj isoleringsevne i pakningsmaterialer
Lang levetid og lange vedligeholdsintervaller
Hurtig udskiftning og nem montering af nye pakninger

Kraftvarmeværker er meget udbredt i Danmark, og en teknologisk satsning på disse kombinerede el- og fjernvarmeanlæg har muliggjort virkningsgrader over 90%, hvilket er ganske enestående. I denne ende af skalaen stiller yderligere optimering af energiudnyttelsen store krav til hver enkelt delkomponent og tætning i systemet.

Formålet med HVAC teknologi er at regulere rumtemperatur, luftfugtighed og luftcirkulation således at disse indeklima-elementer kan kontrolleres indenfor et ønskeligt og optimalt niveau. Til det formål udvikles og installeres tekniske systemer og anlæg, som ved hjælp af både elektroniske og fysisk-mekaniske teknologier bringer os i stand til at optimere energianvendelse og indeklima både økonomisk og komfortmæssigt.

Driftsvilkårene kræver solide tætningsløsninger, og i disse klimainstallationer indgår også formdele og andre komponenter fra Betech Seals produktprogram.

             Del denne side med andre: