Fakta: Linak case

Branche / Industri

Icon Other Industries   Motorredskaber, transport- og løfteudstyr

Virksomhed

Linak A/S

Produkt / Anlægstype

Elektrisk, lineær aktuator til landbrug og industri.

Applikation

Tætning af løftesystem, hvor der blandt andet kræves en spule- og vandtæthed helt op til IP66 samt en levetid på mere end 50.000 stempelslag.

Problem & udfordring

Linak ønskede adgang til nyt markedssegment ved at udvikle en slidstærk og hårdfør elektrisk aktuator som alternativ til traditionelle hydrauliksystemer.

Produkt & løsning

Statiske tætninger (planpak-ninger og o-ringe) i kombina-tion med en dynamisk tætning af polyuretan (Hythane 181).

Kompromisløs produktudvikling

Faglig kompetence, kreativitet og forandringsvilje er ikke noget man bare snakker om hos Linak. Det er en del af kravspecifikationen – og den var krævende!


En actuator med ambitioner

Hos Linak har man mere end 20 års erfaring i at udvikle og producere actuatorer. Man ville udvikle et nyt produkt, som skulle være et over-bevisende alternativ til mindre oliebaserede hydraulikcylindre til landbrugs- og industrisegmentet.

Linak ønskede at samarbejde med en totalleverandør, som kunne tilbyde en samlet kvalitetsløsning til en fornuftig pris

For at få succes i det nye segment skulle actuatoren være lige så robust og slidstærk som traditionelle hydrauliksystemer, ligesom prisen skulle være yderst konkurrencedygtig.


Kvalitet til fornuftig pris

Ud fra tegningerne og kravspecifikationen som vi fik præsenteret, skulle den nye actuator være spule- og vandtæt og fordrede således tætheds-grader på helt op til IP66. Samtidig skulle produktet være særdeles slidstærkt – en levetid på over 50.000 stempelslag var et minimum.

Produktet skulle tætnes mange steder, og for at gøre udviklings-processen mere overskuelig og effektiv ønskede Linak at samarbejde med en totalleverandør, som kunne tilbyde en samlet kvalitetsløsning til en fornuftig pris.

På baggrund af kundens kravspecifikation fremkom vi med et projektoplæg, hvori der indgik en række forskellige løsningsforslag.
Vi afdækkede fordele og ulemper ved forskellige materialer og udformninger, hvor vi ud fra kvalitative og økonomiske hensyn anbefalede kunden en given løsning.

Det foreslåede materiale blev udsat for mere end 50.000 stempelslag — og bestod prøven med stor succes. Linaks folk var begejstrede

Den færdige løsning til actuatoren bestod af flere forskellige tætnings-typer. De statiske tætninger var tre planpakninger i gummikork og tre
O-ringe i nitril. Men Linak skulle også bruge en dynamisk tætning.


Hythane 181 kan gøre jobbet

Grundet vores gode erfaringer med tætninger i polyuretan til almindelige oliebaserede hydrauliksystemer, anbefalede vi dette meget slidstærke materiale. Vi valgte en særlig robust kvalitet – Hythane 181 – til at gøre jobbet.

Linaks folk var noget skeptiske, da de ikke havde erfaring med polyuretan som tætningsmateriale, men de ville dog gerne lade materialet teste.

De følgende dage blev materialet udsat for mere end 50.000 stempel-slag — og bestod prøven med stor succes. Linak var begejstrede. Både hvad slidstyrke og tæthed angik havde vores Hythane 181 stempelring langt overtruffet deres forventninger.


Rådgivende totalleverandør

I en kompliceret udviklingsproces som denne, hvor der er flere forskellige typer pakninger og tætninger, der indgår i det færdige produkt, er det en klar fordel for kunden at benytte en totalleverandør.

Ved at føre dialogen med kun én leverandør frem for tre-fire stykker, sparer kunden både tid og penge og får samtidig et mere enkelt og overskueligt indkøb. Vi kalder det merværdi for vores kunder.


Produkter i verdensklasse

Som en konsekvens af vores succesrige samarbejde, har Linak nu inddraget os i endnu flere udviklingsprojekter. Sammen med vores produktspecialister afsøger udviklingsafdelingen nu helt nye områder, hvor vores rådgivning kunne gøre en forskel.

Årsagerne til Linaks succes er mange. Kompromisløs produktudvikling er én af dem. Vi er stolte over at medvirke til, at firmaets produkter er i verdensklasse. 

             Del denne side med andre: