Fakta: F.L.Smidth case

Branche / Industri

Fritlagte ikoner   Cement - Mineraler - Makineri
     

Virksomhed

F.L. Smidth A/S

Produkt / Anlægstype

Vertikalmølle i cement-anlæg.

Applikation

Stor formdel af silikone til støvafskærmning.

Problem & udfordring

Kunden har behov for nogle store, helstøbte "half-pipe"-ringe, hvoraf den største har en diameter på 1,8 meter. Støbning af så store formdele kræver et ensartet tryk på 600 tons over hele fladen - hvilket er ganske usædvanlige produktions-faciliteter.

Produkt & løsning

På grund af intern opmærk-somhed på aktuelle projekt-udfordringer og ved hjælp af internationale netværks-produktion lykkes det at finde den fornødne støbe-presse-kapacitet. Med hurtig fremstilling af værktøjet kan det færdige produkt leveres rettidigt.

En gigantisk udfordring

Da vi blev præsenteret for opgaven, troede vi, det var en joke! Men det skulle vise sig, at der var 600 tons alvor bag den usædvanlige forespørgsel fra F. L. Smidth.


En udfordring i sværvægts-klassen

Som de fleste ved, fremstiller F.L. Smidth cementanlæg, som eksporteres over hele verden. F.L. Smidth efterspurgte en formdel til støvafskærmning i en vertikalmølle på en cementproducerende enhed.

Vi var to Betech medarbejdere, som var blevet tilsagt til et møde hos F.L. Smidth. Vi blev spurgt, om vi kunne levere nogle store formdele i silicone – hvortil vi kækt svarede… "selvfølgelig kan vi det". Men da vi så hørte om størrelsen… gik mødet ligesom i stå… Vi havde aldrig leveret et emne på den størrelse. Målet på den største formdel, var på 1,8 m i diameter!

Der skal en usædvanlig stor presse til for at klare opgaven ... Det er der ikke mange der kan!

Vi ventede egentlig, at kunden skulle lyse op i et smil og sige: "Rolig nu… det var bare en joke". Men det skete ikke. "Er det en opgave for jer?" fortsatte han.


Hvem kan levere et tryk på 600 tons?

Værktøjet til den største formdel måler 1,8 m i diameter, og selve værktøjet vejer 4 tons. Og den færdigstøbte formdel vejer 52 kg.

Der skal en usædvanlig stor presse til for at klare opgaven. Ikke alene skal pressen kunne løfte den ene del af værktøjet, på 2 tons, en halv meter op i luften – den skal også kunne yde et ensartet tryk under selve støbningen på ikke mindre end 600 tons på en 1,8 m stor flade. Det er der ikke mange der kan!


Et værktøj til en halv million

Vi spurgte én af vores silicone-leverandører, hvad han skulle have for at løse opgaven, selvom formatet ikke lige var hans speciale. Han gav os en pris for værktøjet på ca. en halv million kroner… og selve produktet kom til at koste ca. 30.000 kr. pr. stk. Det var kunden forståeligt nok ikke interesseret i. Så vi måtte desværre meddele kunden, at der ikke var nogen, som kunne fremstille produktet til en fornuftig pris.


"Det kan vi da godt klare!"

Tre måneder senere sidder vores direktør hos én af vores gode samarbejdspartnere, og da forespørgslen ikke var glemt nævner han opgaven fra F.L. Smidth, hvortil leverandøren siger: "Det kan vi da godt klare!".

Vores relation til udviklingsfolk, teknikere og indkøbere er baseret på gensidig respekt og tillid.
En tillid som vi dagligt søger at gøres os fortjent til.

Man havde siden vores sidste besøg investeret i en presse, som kunne yde et tryk på 1050 tons. Den var simpelthen enorm. Der blev hurtigt udarbejdet et tilbud, hvor prisen var helt anderledes fornuftig.


Deadlines, parasitter og gas!

I mellemtiden havde F.L. Smidth spurgt en række andre leverandører, om de kunne levere varen. Det kunne de ikke. Så da vi meldte os på banen igen, var F.L. Smidth virkelig i tidsnød. Efter aftale med kunden måtte vi derfor gå direkte i produktion, så snart værktøjet var færdigt, uden først at teste en prøvestøbning. Der var ikke tid til andet.

Men der var flere udfordringer. Formdelene skulle leveres i en træemballage, der skulle udstyres med et certifikat, der garanterer modtagerlandets myndigheder, at træemballagen ikke er inficeret med parasitter og lignende kryb. Certifikatet blev udstedt, da emballagen var blevet gasset ved en temperatur på 70 grader. Det var ikke noget, vi havde prøvet før, men det fik vi også på plads.


Vi vil gøre alt – og lidt til

Det var os meget magtpåliggende at løse opgaven for F.L. Smidth. Vores samhandel med virksomheden er omfattende og vores relation til udviklingsfolk, teknikere og indkøbere er baseret på gensidig respekt og tillid. En tillid som vi dagligt søger at gøres os fortjent til. Vi leverede de ønskede formdele til vores kunde til den aftalte tid!

             Del denne side med andre: