Historisk tidslinie

Se Betech Seals' historiske udvikling 1922-2012

Tidslinie_thumb_160px

Vælg en branche

Vælg den industri eller branche som har din særlige interesse eller bedst matcher din virksomhed:

Food -
Medico -
Automation
  Oil/Gas -
Refinery -
Pump/Valve
     

Marine -
Power Plant -
HVAC
 
Cement -
Minerals -
Machinery
     

Wind Power -
New Energy
 
Furniture -
Applied Art
     

Other
Industries
   

Kvalitetsløsninger gennem 90 år!

Betech Seals har ændret sig meget gennem sin 90 års lange historie. Den oprindelige forretningsidé er for længst opgivet til fordel for den nu mangeårige position som producent og leverandør af tekniske, polymere produkter. Og udviklingen fortsætter ufortrødent mod fortsat vækst og tilpasning til kundernes nye behov.


Betech Seals er kendt som leverandør af pakninger, tætninger, O-ringe, gummiformdele, bælge og andre tekniske komponenter til både OEM industrien og det servicemarked, der beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse af maskiner, energi- og procesanlæg samt andre tekniske installationer.

Foruden den høje produktkvalitet har rådgivning om pakninger, tætninger og andre beslægtede tekniske produkter således været kendemærket i hoved-parten af firmaets nu 90 år lange historie.

Men det var ikke med dette speciale virksomheden blev grundlagt tilbage i 1922. Dengang så grundlæggeren Ferdinand Johansen muligheder i at sælge værktøj og værkstedsmaterialer til den industri og de fabrikanter, som på daværende tidspunkt var ved at grundlægge den nyere industrialisering i Danmark. Som mindre virksomhed i København blev det hovedstaden og Københavnsområdet, som udgjorde Ferd. Johansens naturlige opland.

Seneste større markedstiltag er åbningen af en salgsafdeling ved Stavanger i Norge i januar 2012. Forud for dette har Betech Seals også haft adgang til egen fabrik og salgsorganisation i Kina siden 2008 gennem søsterselskabet Codan Tech.

Med den tiltagende mekaniske og tekniske udvikling blev der et stadigt stigende behov for forsyning og viden om tekniske materialer til tætning og pakning af maskiner, motorer, rørinstallationer og andre tekniske anlæg. Snart udgjorde salget af tekniske materialer en væsentlig del af virksomhedens aktivitet, og den første egenproduktion i form af udstansede fladpakninger blev etableret i lagerlokalet side om side med værktøj, lim- og klæbeprodukter m.m. I efterkrigsårene tager det særlig fart, men først i 1981 træffes den afgørende strategiske beslutning alene at satse på handel og fremstilling af disse tekniske produkter til industrien.


Både dansk og internationalt marked 

Betech Seals har sit naturlige fundament i det danske marked, men særligt gennem de seneste ca. 10 år er aktiviteterne også blevet rettet mod eksportmarkeder – både nære og fjerne. Dette har været en naturlig udvikling, fordi Betech Seals har ønsket at følge med sine store industrikunder ud i verden, i takt med at produktion er blevet flyttet til udlandet, og ledende industrier har udvidet deres afsætningsmarkeder.

Seneste større markedstiltag er åbningen af en salgsafdeling ved Stavanger i Norge i januar 2012. Forud for dette har Betech Seals også haft adgang til egen fabrik og salgsorganisation i Kina siden 2008 gennem søsterselskabet Codan Tech.

Nu i 2012 kan Betech Seals notere sig 90 driftige år som materiale- og komponentleverandør til dansk og europæisk industri – og har dermed bidraget til den fantastiske, tekniske udvikling, der fulgte efter 2. verdenskrig og frem til i dag. Og Betech Seals tager gerne del i den fortsatte udvikling med de udfordringer og muligheder industrien og den globaliserede verden møder i dag og fremover.

 

Betech Seals 90 års jubilæumHvordan kan polymere løsninger fra Betech Seals forbedre produkter og applikationer i din virksomhed?

Kontakt salgsafdelingen eller en produktspecialist.

             Del denne side med andre: